mandag den 27. september 2010

Æbleskiver

Jeg fik desværre ikke taget fotos da jeg i går lavede æbleskiver. Men jeg vil alligevel lige skrive lidt om processen. Mest af alt så jeg husker det næste gang, for der var godt nok nogle fodfejl.

Opskriften jeg brugte var følgende:
Ingredienser:
125 g. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
1. tsk sukker
0,25 tsk salt
1 tsk. vanillesukker
1,5 dl. sødmælk


0,5 dl øl
3 æg


50 gr. magarine


Mel, bagepulver og krydderier sigtes sammen og røres med mælken til jævning. øl og æggeblommer tilsættes.

Lige før bagningen blandes smeltet margarine i. Æggehviderne piskes stive og vendes i med let hånd.

Panden varmes.

I hvert hul dryppes lidt smeltet fedtstof, og hullet fyldes 3/4 med dej. Æbleskiverne vendes, når de er faste i bunden, og bages ved jævn varme ca. 8 min. De vendes ofte med en gaffel.

De serveres, varme med strøsukker og syltetøj.

De kan lægges i bradepanden og varmes lige før serveringen i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10 min.

(lånt fra; http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=1591)

Det jeg gjorde var dog lidt anderledes. Brugte blandt andet en spiseske sukker og smør istedet for magarine.
Det hele gik meget godt indtil jeg skulle piske æggehviderne...... ... vi havde ikke noget elektrisk piskeris.. så hårdt arbejde var den eneste løsning..
Jeg har aldrig lavet æbleskiver før, så da dejen endelig var færdig, valgte jeg at brænde den første portion fast i panden så de ikke kunne vendes eller det som ligner.
Anden portion blev kammerjunkeformede halvcirkler - og lignede ikke æbleskiver.
Derefter fik jeg bedre styr på det. Der skal mere dej i end jeg troede og mere smør. Derefter blev nogle af dem runde og de fleste blev næsten runde.
Smagen kan der ikke rettes negativer imod. Det var fantastisk godt. Dog skal jeg næste gang prøve med det ultimative mormorkrydderi - kardemomme...


:)


fredag den 24. september 2010

Lagkage

En meget nær ven havde fødselsdag i går. Derfor var der et lille gæstebud og jeg stod blandt andet for en lækker lagkage.
For at gøre den rigtig god har jeg lavet cremen selv.


En halv liter fløde og 500 gr. chokolade.
Jeg brugte halv lys og halv mørk chokolade og egentligt ikke af særlig høj kvalitet.
Fløden hældes i en tykbundet gryde og under omrøring knækkes chokoladen i.
Det skal varmes op til det lige når at koge.
Derefter stilles det på køl natten over.
Det kan også lavet nogle dage før, da holdbarheden er fin når fløden har været kogt op.





Samtidig med at jeg lavede chokoladecremen, lavede jeg forberedelsen til hindbærcremen.
Godt 500 gr. frosne økologiske hindbær og en vanillestang i en gryde.
Vanillestangen blev først skåret over på langs og grynene taget ud og puttet i hindbærkompotet sammen med selve stænglerne.
Jeg lod det stå og simre på komfuret i godt 3 timer, til det kogte ind til en konsistens der mindede om marmelade.
Efter at have fjerne vanillestænglerne fra kompotet blev det hældt i en plastpose og røg på køl - ind til chokoladen.
Grunden til brugen af plastposer til køl af ingredienser, var at jeg skulle have det med hjem til min ven, hvor selve kagen skulle lægges sammen.

Dag 2 - spisedag :)
Lagkagebundene stænkes med Bailey. Det kan også gøres med andet, men det er vældig godt med noget saft.


Hindbærkompotet blandes med flormelis. På den måde blev det jævnet og ikke for flydende. Samtidig blev det sødet lidt.
Derefter piskede jeg en halv liter flødeskum. Jeg blandede det jævnede kompot i flødeskummet. Det blev virkelig virkelig godt. Namme nam.. se billedet.. syrligt, frisk og flødeskum.. mmmm




Chokoladecremen var blevet lidt mere kompakt end planen var, så  tog halvdelen fra og smed i fryseren til senere brug. Og den anden halvdel blev blandet med piskefløde indtil det fik en cremet konsistens.

For at skabe "crunch" i kagen lavede jeg mandelkrokant. Mandler, smuttede og hakkede, blev ristet let på panden i lidt sukker. Derved kom der knas i kagen.
Dertil nogle virkelig gode pærer, i meget fine stykker. Så der kom frugtsmag :) det gik virkelig godt sammen med hindbær og chokolade.


Lag:
Nederst - bund med Bailey stænk
Chokolade creme
Mandelkrokant
Hindbærskum
Midterste bund - med Bailey stænk
Chokoladecreme
Pærer
Øverste bund - med Bailey stænk
Øverst udrullet marcipan - rullet med flormelis så den blev mere fleksibel.

Pynten er ikke så imponerende - har ligget syg nogle dage, så overskuddet til det ekstraordinære var ikke rigtig til stede.
Kagen derimod -den fik hurtigt ben at gå på


Næste  gang tror jeg at jeg vil forsøge med noget mocca creme. Der findes jo ikke kager som tager skade af kaffe :)

søndag den 19. september 2010

Pølseret

Nogle gange er det svært at finde på god mad. Især hvis det både skal leve op til at være nemt at lave og nemt at blive enige om.
Derfor endte jeg op med at lave pølseret forleden. Det er ellers noget jeg ikke har lavet i årevis.

Ingredienser:
Løg
Pølser (gerne af en god kvalitet, jeg har brugt Langelænder "sydafrikansk" og "italiensk" pølse). Ca. 2½ pr. person, da de er ret store.
En dåse hakkede tomater
krydderier og en smule mælk



Løg og pølser steges på panden. Når det er godt stegt og pølser og løg har fået en fin overflade, så blendes en dåse hakkede tomater. Så de får en cremet konsistens.












Tomaterne og de resterende ingredienser hældes i panden. Det koges til det har en god konsistens og smages til med salt, peber og chili. Jeg brugte Sambal Olek til smagen af chili.

Tilbehør: kartoffelmos.
Jeg ved der er folk som hælder kartoflerne i selve retten istedet for at mose det, men jeg kan virkelig godt lide kartoffelmos.

Sennep-wasabi dressing

En lille hurtig dressing til salaten

Creme fraiche
Sennep
Honning
salt
peber
Wasabi/sesam krydderi (noget færdiglavet noget)

Det blev en rigtig god dressing som smagte godt både som dressing og dip

Kylling og champignonsovs

Endnu en gang på besøg hos en god ven, som gerne vil sponsorere noget mad til mig :) især hvis jeg laver maden...

I går stod den på økologisk kylling - hvilket i sig selv er en dejlig ting. At kunne spise kylling som ikke har været mishandlet og som har levet under nogenlunde anstændige forhold.

Jeg havde god tid, så marinerede kyllingen allerede om morgenen. Til marinaden brugte jeg jomfruoliven olie, noget krydderiblanding som var fulgt med nogle kartofler, lidt rødvinseddike, det magiske krydderi "engelsk sovs" og lidt chili. Det blandedes lidt på fingerspidsfølelsen og kyllingen blev smurt i det. Derefter har kyllingen stået i 3-4 timer med den lækre marinade på sig.. mmm..

Den ikke kun ser lækker ud, den smagte også fantastisk.
Citat fra min sponsor:
"Den bliver svær at overgå"














Til kyllingen spiste vi almindelige kogte ris og en champignon sov.
Sovsen blev lavet ved at stege finthakket forårsløg og en håndfuld champignon. Deri hældtes en portion letmælk.
Jeg smed også en hønsebullion og noget af væden fra kyllingen i. Derfra ved jeg ikke helt hvad der gik galt, men det blev helt grynet og skildte.. suk..
Som en løsning blev det blendet, hvilket også gav en utrolig god cremet konsistens og at den skulle jævnes mindre. Jeg jævner i øvrigt med alm. Maizena. Da det er nemmest.
Til at skabe lidt konsistens fik sovsen lidt ekstra champignon, når nu de andre var blevet blendet i smadder.
Den blev rigtig god den sovs.
Jeg tænker at uden kulør, kan det blive en god suppe.. så det vil jeg prøve en af dagene..



Alt i alt.. virkelig dejlig og lækker mad..

mandag den 13. september 2010

Hjemmelavet tomatsuppe

Jeg havde godt 5 tomater som efterhånden var i en ret sølle tilstand. Derfor greb jeg til den indlysende løsning: tomatsuppe.
5 tomater (hvor den dårlige del blev skåret væk), 1 dåse flåede tomater, en dåse tomat pure, en sjat mælk, en bullionterning med grøntsagsmag, lidt basillikum, en bundsjat af en salsasauce, salt peber..

Jeg blendede tomaterne og hælte tomatpure ved. Kogte op, tilsatte resten og kogte videre i godt 20 min. Smagte til med krydderier og namme namme..15 kr. for god mad :)


Fotoet er ikke så godt.. men suppen er helt fantastisk.. 
Den kan evt. toppes med lidt flødeskum... eller hældes lidt fløde i.. så den bliver mere cremet.. 

Risengrød og klatkager

Der var tilbud på mælk i Brugsen og jeg faldt i med begge ben. Resultatet er at jeg nu har væsentligt meget mere mælk end jeg kan nå at drikke. Især når nu jeg stort set kun drikker mælk i kaffen.
Derfor - Risengrød. Billigt og nemt.
Fulgte egentligt bare opskriften på pakken og lavede det i en stor gryde som røg ind i sengen under dynen. Det gav en rigtig god smattet risengrød som var lige som den skulle være.


Selvfølgelig med kanelsukker og smørklat. Smørklatten på efter kanelen, så kanel ikke ryger is møret :)

Jeg har venner som påstår der skal vanillesukker i risengrøden. Det er jeg ikke enig i, medmindre det er til ris a la mande.











Ganske vidst har jeg nu løst problemet med overdrevent meget mælk, men nu er der et nyt problem - overdrevent meget risengrød.
Derfor har jeg gjort mig forsøg med klatkager.
Helt konkret har jeg blandet et par æg i dejen, lidt mel, lidt vanillesukker, sukker og en bitte smule bagepulver.
Panden varmes godt op, lidt smør på og så når smøret er godt varmt - klattes dejen på med en ske.


















Jeg synes mine klatkager blev vellykkede. Desværre kan jeg konstatere at jeg bedre kan lide risengrød.... dog passer klatkagerne bedre i madpakken. Så... både fordele og ulemper..
Jeg tror også de kan blive bedre, hvis man blander lidt frugt i dejen.. f.eks banan eller skallen fra en citron/appelsin

søndag den 5. september 2010

Chili smagedag

Så løb en af årets chili smagedage af staben på gartneri toftegaard. Det var på mange måder en stor oplevelse.
Arrangementet kostede 110 kr. pr. person og inklusive i det var smagsprøver på retter med chili i, alverdens tomater og chilityper.

Det første vi gjorde ved ankomst til arrangementet var at smage på en chilisauce som Chili House, butikken i Studiestræde, havde smagsprøver på. Den var så ondt stærk, at vi der smagte på den allerede på det tidspunkt havde brug for mælk.
Efterfølgende deltog vi i et chili foredrag.
Til foredraget blev det forklaret hvordan chili dyrkes, plejes og hvordan man genkender de stærke sorter.
Jeg vidste f.eks ikke, at hvis man skærer en chili over kan man i midten se om den er stærk. Hvis kødet er orange/gult.. så er den typisk stærk. Og hvis den dufter stærkt så er styrken også stærkere.

Hun fik også beriget os med udtrykket "slæbechili".. det er når man bruger en meget stærk chili til sin ret. F.eks Habernero - så skulle man skære det i små stykker og putte det i et kaffefilter. Derved kan det kommes i retten i kort tid (hun sagde 3 sekunder!) og så tages op igen. Uden problemer med at finde chilien igen.

Vi deltog i tomatsmagningen derefter. Der var en ret lang kø - men derefter var der mange flotte og spændende tomater. De blev smagt og behørigt bedømt.

Fine grønne tomater. Havde dog en lidt bitter skræl.

Gule tomater og røde tomater. De røde var ret gode.
Sjove små tomater

Derefter stod den på chilismagning. Samme regel gjorde sig gældende.
Dog var det godt nok hårdt for såvel smagsløg som mave.
Jeg er stadig lidt ramt af chili-mælke mave... puuuh..
Alt i alt en dejlig dag, med meget sjov og nye oplevelser...

Jeg købte desuden dejlige krydderurter fra deres gårdbutik. En dejlige basilikum - med rigtig flotte stilke. Slet ikke ligesom dem man får i Netto eller hvor man ellers køber den slag.
Og en Mexicansk oregano. Den så rigtig flot ud - og rygtet siger den smager godt ;)


Hvis du har lyst til at prøve det af - så har Toftgaard også arrangementer i de næste weekender.

fredag den 3. september 2010

Chili smagedag på søndag

Først - beklager jeg har været lidt inaktiv de sidste dage.
Jeg har en masse fotos af mad - som jeg bare mangler at lave indlæg til. De kommer forhåbentligt, når jeg lige får tid (det der tid... ) er jo startet på studiet igen efter sommerferien, så er lidt.. overvældet.. ny viden, nye mennesker... dejligt..

På søndag skal jeg til chili smagedag...
http://www.gartneri-toftegaard.dk/main-default.asp

Det koster 110 kr. og indebærer en masse chili og tomatsmagning.. og smagning på nogle retter med disse ingredienser.
Jeg vil huske at tage fotos og sørge for at opdatere bloggen med dem.
Jeg skal afsted med nogle venner - og forventer at der går lidt sport i chili smagningen.. så kommer nok til at få forbrændt tungen undervejs...
Det skal nok blive en god weekend... :)