søndag den 26. december 2010

Fish’n’chips

4 kuller- eller torskefileter
100-200 g hvedemel
1 flaske mørkt øl
6 store bagekartofler
1 flaske fritureolie




Jeg har ikke prøvet at lave fish'n'chips før. Det er dog helt sikkert ikke sidste gang.


Skær kartoflerne ud til pommes frittes. De skal tøres lidt af i et klæde. 
Varm olien op og når den er godt varm, så steg kartoflerne lidt ad gangen. Når de er fine brune så tag dem op.
De skal i igen, for at blive rigtig sprøde og gode. Så det er ikke nødvendigt at tænke over om de bliver kolde eller bløde.
Rør øllen og melet sammen, til det giver en tyk og klæbrig dej. Tilføj gerne salt og peber.
Fisken vendes i dejen, til den kapsles godt ind.
Fiskene steges nu i olien 1-2 ad gangen. Det skal blive godt sprødt.
Når fiskene er færdig lægges de i en bradepande i ovnen, så de holder sig varme, mens kartoflerne lige får en hurtig tur i frituren igen.


Det smager rigtig godt sammen med lidt tartarsovs.





torsdag den 2. december 2010

Koldthævede boller

Efter nogle efterlysninger af opskriften - er der hermed opskriften på min yndlings bolleopskrift.


Ca. 18 stk

1 liter lunkent vand
50 gr. gær
1 spsk. salt
2 dl. 5-korns blanding
2 dl. knækkede rugkerner
2 dl. Havregryn
900 gr. mel

Gær og salt udrøres i det lunkne vand
Kerner og gryn tilsættes
Mel vendes i, det fungerer ret godt med en dejskraber, da dejen er ret klistret
Skal stå natten over i køleskab, hæver en smule men ikke enormt meget. Kernerne bliver udblødt i den fugtige gær.
Dejen kan holde sig i køleskabet i op til 5 dage. Dvs. der kan bages enkelte boller af, når de skal bruges.

Bages i varmluftovn i ca. 15. min ved 180 grader. På plade midt i ovnen.

mandag den 8. november 2010

Dejlig svensk mandel/choko tærte?

Jeg fandt dette foto i en køledisk i Skåne. Jeg ville ikke have gættet det der var chokolade/mandeltærte hvis ikke det stod på skiltet.

torsdag den 4. november 2010

Græskarsuppe/bagt græskar

Opskriften her er med inspiration fra min veninde Thilde.
Ingredienser:
Et græskar ( i det her tilfælde et lillebitte et).
3 champignon
1 rød peberfrugt
2,5 dl. grøntsagsboulion
krydderier
2 kartofler
2 rødbeder

Toppen skæres af græskaret.
Græskaret tømmes for kerner og "nams" hvorefter en smule kød skæres frit. Kødet skal tilbage i græskaret.
Gøntsagerne skæres i små stykker og stoppes sammen med græskarkødet ned i græskarets hulrum.
En halv bulionterning og krydderier efter smag, blandes i 2,5 dl. vand. Det hældes i græskaret. Fyld med vand til det er fyldt. Låget/toppen på igen og så ind i ovnen.

Jeg bagte græskaret ved ca. 180 grader i varmtluftovn i ca. 1 time. Det kunne sagtens have fået mere, men jeg var sulten :)
Det der svømmer ved siden af græskaret, er revne rødbeder og kartofler. Det fik ikke helt tid nok i ovnen, så det blev ikke så godt. Græskarsuppen smagte tilgengæld nammenam. Jeg skar låget i småstykker og spiste det som "kød" i suppen. Det er også muligt at smide lidt kød inde i græskaret, f.eks skinkescnithzel i små stykker.
Resterne af rødbede, kartoffel og græskar har jeg smidt i en gryde til i morgen. Satser på endnu en dag med suppe :)

Rødbedesuppe

Det er rødbedetid.
Jeg har fået købt lidt flere rødbeder end jeg egentligt kunne spise og derfor fået rodet mig ud i at lave rødbedesuppe.

Konkret har jeg skrællet omkring 1 kg. rødbeder, 3-5 kartofler, 3-5 gulerødder og lidt af hvert af hvad jeg nu havde i køleskabet af løg og grøntsager.
Det har jeg så kogt til ukendelighed, krydret med salt, peber og bullion. Og til sidst tilsat en bunke røde pølser fra fryseren. Nammenam.
He.. det foto ser lidt uhyggeligt ud. Så rødt/orange er det ikke i virkeligheden.
Det smager faktisk ret godt - og lever op til ideen med at lave mad af, hvad man nu har :)

onsdag den 27. oktober 2010

Min nye kogebog

Jeg har ikke kunnet finde billedet af den, men her er et billede af en anden bog af forfatteren:
Den bog jeg har købt, hedder "Fantastiske kager" og indeholder et utal af opskrifter på muffins og småkager. Jeg glæder mig enormt til at gå igang.
Det må dog være efter weekenden, da jeg i weekenden skal lave masser af mad til masser af mennesker.
Omkring 60 mennesker til selskab :)

tirsdag den 12. oktober 2010

Hønsekødsuppe

Resterne fra kylling m. grøntsager i bullion var simpelthen for godt til at smide ud. Derfor gav det grundlag for et lille eksperiment med produktion af restemad. Nemlig en hønsekødssuppe.
Alle resterne, skroget fra kyllingen, resterne af grøntsager mv. blev puttet i en gryde som så fik lov at simre ved laveste varme i timevis.
Ja okay, det ser ikke så lækkert ud. Men med lidt ekstra krydderi, i form af lidt chili og peber, spredte der sig en fantastisk lækker duft i hele lejligheden.
Efter et par timers kogning, tilsattes lidt ekstra vand og det hele røg gennem en si.
Derefter blev alt fyldet smidt ud og jeg hældte nye rodfrugter i. Gulerødder, pastinakker og lidt løg.

Jeg fjernede en smule fedt fra suppen. Fordi der var en del fra kyllingen.
Suppen blev virkelig virkelig god og meget smagfuld.
Som tilbehør stegte jeg lidt kød, det var godt nok oksekød for det var hvad der lige var - og kogte nogle nudler.
Nammenam

søndag den 10. oktober 2010

Rodfrugter i bullion

I går fik vi kylling til aftensmad. Da ovnen alligevel skulle tændes for at ovnstege kyllingen, tænkte jeg at det var smart også at lave tilbehøret i ovnen.
Da jeg var barn lavede min mor regelmæssigt lammekølle i ovnen, hvor de lå på en bund af kartofler og løg i vand med en bullion terning.
Jeg snittede rodfrugterne, pastinak, gulerødder, løg, hvidløg og dækkede det med vand oprørt med en bullionterning. Det røg så i ovnen lidt før kyllingen. Ca. en time, mens kyllingen fik godt 45 min.
Det blev rigtig godt. Resterne regner jeg med at koge sammen med skroget og lave en lækker hønsesuppe.

Kakao

Jeg har nogle gange lavet kage med økologisk, fairtrade kakao.
Jeg må indrømme at jeg ikke er så imponeret.
Kakaoen har en fin konsistens, men er noget lysere end det kakao der normalt bruges.
Jeg synes heller ikke smagen er så kraftig.
Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, hvis nogen ved det, må i endelig skrive og fortælle.

Når jeg bruger det, tilføjer jeg som regel mindst dobbelt så meget som når jeg bruger almindelig kakao. Derved får jeg den kendte chokoladekage farve.
Det gør det jo naturligvis lidt dyrt at arbejde med, da fairtrade og økologi stadig er dyrere end de alm. produkter.

lørdag den 9. oktober 2010

Søde boller med æg


Opskriften er fra Frk. Jensens kogebog.
Jeg har modificeret den en smule.
Jeg laver halv portion og bruger lidt mindre smør end i opskriften.
Derudover har jeg brugt lidt fuldkornmel og en god håndfuld 5-korns blanding.
Jeg har desuden givet dem et drys kardemomme - som jo er det ukronede mormorkrydderi. :)



















De bliver lidt mindre grove end de boller jeg normalt laver (som er koldthævede grovboller uden æg), men de er gode og bliver så fine med penslingen og den fine runde form.

Blåmuslinger med hvidløg

Jeg har ikke tidligere forsøgt mig med muslinger hvis oprindelse ikke var konserves. Derfor var jeg en smule nervøs da jeg skulle lave mad og min ven havde købt friske blåmuslinger fra fiskehandleren.
Det viste sig at være nemmere at arbejde med, end umiddelbart antaget.
Først skulle muslingerne gennemtjekkes. Alle muslinger blev kontrolleret for, om de var lukkede - eller kunne lukke ved et "duk duk" på skallen. Hvis ikke de reagerede, så blev de sorteret fra. Ud af et net, røg der måske 5-10 stykker på den konto.
Derefter blev de skyllede muslinger smidt i en gryde, sammen med 1½ glas hvidvin i bunden af gryden og lidt krydderier (lauerbærblade, peber mv.). Muslingerne blev således dampet i ca. 10 min ved høj varme.

Samtidig blandede jeg smør, hvidløg og rasp. Sådan at det fik en god konsistens, hvor det kunne samles mellem fingrene og formes lidt som en dej.









Muslingerne blev efter dampningen løsnet fra skallerne og lagt tilbage i den ene halvdel. Derefter blev hvidløgsraspen lagt på de enkelte muslinger og det blev gratineret i ovnen til raspen blev gylden og sprød.
Vi spiste dem med kartofler, friskbagt brød og hvidløgssmør.
Jeg er glad for at jeg ikke skulle lugte til mig den aften, men nøj hvor var det godt. Vil dog nok skære lidt ned i hvidløgsmængden en anden gang, for det blev godt nok en smule kradst...

mandag den 27. september 2010

Æbleskiver

Jeg fik desværre ikke taget fotos da jeg i går lavede æbleskiver. Men jeg vil alligevel lige skrive lidt om processen. Mest af alt så jeg husker det næste gang, for der var godt nok nogle fodfejl.

Opskriften jeg brugte var følgende:
Ingredienser:
125 g. hvedemel
1,5 tsk. bagepulver
1. tsk sukker
0,25 tsk salt
1 tsk. vanillesukker
1,5 dl. sødmælk


0,5 dl øl
3 æg


50 gr. magarine


Mel, bagepulver og krydderier sigtes sammen og røres med mælken til jævning. øl og æggeblommer tilsættes.

Lige før bagningen blandes smeltet margarine i. Æggehviderne piskes stive og vendes i med let hånd.

Panden varmes.

I hvert hul dryppes lidt smeltet fedtstof, og hullet fyldes 3/4 med dej. Æbleskiverne vendes, når de er faste i bunden, og bages ved jævn varme ca. 8 min. De vendes ofte med en gaffel.

De serveres, varme med strøsukker og syltetøj.

De kan lægges i bradepanden og varmes lige før serveringen i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10 min.

(lånt fra; http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=1591)

Det jeg gjorde var dog lidt anderledes. Brugte blandt andet en spiseske sukker og smør istedet for magarine.
Det hele gik meget godt indtil jeg skulle piske æggehviderne...... ... vi havde ikke noget elektrisk piskeris.. så hårdt arbejde var den eneste løsning..
Jeg har aldrig lavet æbleskiver før, så da dejen endelig var færdig, valgte jeg at brænde den første portion fast i panden så de ikke kunne vendes eller det som ligner.
Anden portion blev kammerjunkeformede halvcirkler - og lignede ikke æbleskiver.
Derefter fik jeg bedre styr på det. Der skal mere dej i end jeg troede og mere smør. Derefter blev nogle af dem runde og de fleste blev næsten runde.
Smagen kan der ikke rettes negativer imod. Det var fantastisk godt. Dog skal jeg næste gang prøve med det ultimative mormorkrydderi - kardemomme...


:)


fredag den 24. september 2010

Lagkage

En meget nær ven havde fødselsdag i går. Derfor var der et lille gæstebud og jeg stod blandt andet for en lækker lagkage.
For at gøre den rigtig god har jeg lavet cremen selv.


En halv liter fløde og 500 gr. chokolade.
Jeg brugte halv lys og halv mørk chokolade og egentligt ikke af særlig høj kvalitet.
Fløden hældes i en tykbundet gryde og under omrøring knækkes chokoladen i.
Det skal varmes op til det lige når at koge.
Derefter stilles det på køl natten over.
Det kan også lavet nogle dage før, da holdbarheden er fin når fløden har været kogt op.





Samtidig med at jeg lavede chokoladecremen, lavede jeg forberedelsen til hindbærcremen.
Godt 500 gr. frosne økologiske hindbær og en vanillestang i en gryde.
Vanillestangen blev først skåret over på langs og grynene taget ud og puttet i hindbærkompotet sammen med selve stænglerne.
Jeg lod det stå og simre på komfuret i godt 3 timer, til det kogte ind til en konsistens der mindede om marmelade.
Efter at have fjerne vanillestænglerne fra kompotet blev det hældt i en plastpose og røg på køl - ind til chokoladen.
Grunden til brugen af plastposer til køl af ingredienser, var at jeg skulle have det med hjem til min ven, hvor selve kagen skulle lægges sammen.

Dag 2 - spisedag :)
Lagkagebundene stænkes med Bailey. Det kan også gøres med andet, men det er vældig godt med noget saft.


Hindbærkompotet blandes med flormelis. På den måde blev det jævnet og ikke for flydende. Samtidig blev det sødet lidt.
Derefter piskede jeg en halv liter flødeskum. Jeg blandede det jævnede kompot i flødeskummet. Det blev virkelig virkelig godt. Namme nam.. se billedet.. syrligt, frisk og flødeskum.. mmmm




Chokoladecremen var blevet lidt mere kompakt end planen var, så  tog halvdelen fra og smed i fryseren til senere brug. Og den anden halvdel blev blandet med piskefløde indtil det fik en cremet konsistens.

For at skabe "crunch" i kagen lavede jeg mandelkrokant. Mandler, smuttede og hakkede, blev ristet let på panden i lidt sukker. Derved kom der knas i kagen.
Dertil nogle virkelig gode pærer, i meget fine stykker. Så der kom frugtsmag :) det gik virkelig godt sammen med hindbær og chokolade.


Lag:
Nederst - bund med Bailey stænk
Chokolade creme
Mandelkrokant
Hindbærskum
Midterste bund - med Bailey stænk
Chokoladecreme
Pærer
Øverste bund - med Bailey stænk
Øverst udrullet marcipan - rullet med flormelis så den blev mere fleksibel.

Pynten er ikke så imponerende - har ligget syg nogle dage, så overskuddet til det ekstraordinære var ikke rigtig til stede.
Kagen derimod -den fik hurtigt ben at gå på


Næste  gang tror jeg at jeg vil forsøge med noget mocca creme. Der findes jo ikke kager som tager skade af kaffe :)

søndag den 19. september 2010

Pølseret

Nogle gange er det svært at finde på god mad. Især hvis det både skal leve op til at være nemt at lave og nemt at blive enige om.
Derfor endte jeg op med at lave pølseret forleden. Det er ellers noget jeg ikke har lavet i årevis.

Ingredienser:
Løg
Pølser (gerne af en god kvalitet, jeg har brugt Langelænder "sydafrikansk" og "italiensk" pølse). Ca. 2½ pr. person, da de er ret store.
En dåse hakkede tomater
krydderier og en smule mælk



Løg og pølser steges på panden. Når det er godt stegt og pølser og løg har fået en fin overflade, så blendes en dåse hakkede tomater. Så de får en cremet konsistens.












Tomaterne og de resterende ingredienser hældes i panden. Det koges til det har en god konsistens og smages til med salt, peber og chili. Jeg brugte Sambal Olek til smagen af chili.

Tilbehør: kartoffelmos.
Jeg ved der er folk som hælder kartoflerne i selve retten istedet for at mose det, men jeg kan virkelig godt lide kartoffelmos.

Sennep-wasabi dressing

En lille hurtig dressing til salaten

Creme fraiche
Sennep
Honning
salt
peber
Wasabi/sesam krydderi (noget færdiglavet noget)

Det blev en rigtig god dressing som smagte godt både som dressing og dip

Kylling og champignonsovs

Endnu en gang på besøg hos en god ven, som gerne vil sponsorere noget mad til mig :) især hvis jeg laver maden...

I går stod den på økologisk kylling - hvilket i sig selv er en dejlig ting. At kunne spise kylling som ikke har været mishandlet og som har levet under nogenlunde anstændige forhold.

Jeg havde god tid, så marinerede kyllingen allerede om morgenen. Til marinaden brugte jeg jomfruoliven olie, noget krydderiblanding som var fulgt med nogle kartofler, lidt rødvinseddike, det magiske krydderi "engelsk sovs" og lidt chili. Det blandedes lidt på fingerspidsfølelsen og kyllingen blev smurt i det. Derefter har kyllingen stået i 3-4 timer med den lækre marinade på sig.. mmm..

Den ikke kun ser lækker ud, den smagte også fantastisk.
Citat fra min sponsor:
"Den bliver svær at overgå"














Til kyllingen spiste vi almindelige kogte ris og en champignon sov.
Sovsen blev lavet ved at stege finthakket forårsløg og en håndfuld champignon. Deri hældtes en portion letmælk.
Jeg smed også en hønsebullion og noget af væden fra kyllingen i. Derfra ved jeg ikke helt hvad der gik galt, men det blev helt grynet og skildte.. suk..
Som en løsning blev det blendet, hvilket også gav en utrolig god cremet konsistens og at den skulle jævnes mindre. Jeg jævner i øvrigt med alm. Maizena. Da det er nemmest.
Til at skabe lidt konsistens fik sovsen lidt ekstra champignon, når nu de andre var blevet blendet i smadder.
Den blev rigtig god den sovs.
Jeg tænker at uden kulør, kan det blive en god suppe.. så det vil jeg prøve en af dagene..



Alt i alt.. virkelig dejlig og lækker mad..

mandag den 13. september 2010

Hjemmelavet tomatsuppe

Jeg havde godt 5 tomater som efterhånden var i en ret sølle tilstand. Derfor greb jeg til den indlysende løsning: tomatsuppe.
5 tomater (hvor den dårlige del blev skåret væk), 1 dåse flåede tomater, en dåse tomat pure, en sjat mælk, en bullionterning med grøntsagsmag, lidt basillikum, en bundsjat af en salsasauce, salt peber..

Jeg blendede tomaterne og hælte tomatpure ved. Kogte op, tilsatte resten og kogte videre i godt 20 min. Smagte til med krydderier og namme namme..15 kr. for god mad :)


Fotoet er ikke så godt.. men suppen er helt fantastisk.. 
Den kan evt. toppes med lidt flødeskum... eller hældes lidt fløde i.. så den bliver mere cremet.. 

Risengrød og klatkager

Der var tilbud på mælk i Brugsen og jeg faldt i med begge ben. Resultatet er at jeg nu har væsentligt meget mere mælk end jeg kan nå at drikke. Især når nu jeg stort set kun drikker mælk i kaffen.
Derfor - Risengrød. Billigt og nemt.
Fulgte egentligt bare opskriften på pakken og lavede det i en stor gryde som røg ind i sengen under dynen. Det gav en rigtig god smattet risengrød som var lige som den skulle være.


Selvfølgelig med kanelsukker og smørklat. Smørklatten på efter kanelen, så kanel ikke ryger is møret :)

Jeg har venner som påstår der skal vanillesukker i risengrøden. Det er jeg ikke enig i, medmindre det er til ris a la mande.











Ganske vidst har jeg nu løst problemet med overdrevent meget mælk, men nu er der et nyt problem - overdrevent meget risengrød.
Derfor har jeg gjort mig forsøg med klatkager.
Helt konkret har jeg blandet et par æg i dejen, lidt mel, lidt vanillesukker, sukker og en bitte smule bagepulver.
Panden varmes godt op, lidt smør på og så når smøret er godt varmt - klattes dejen på med en ske.


















Jeg synes mine klatkager blev vellykkede. Desværre kan jeg konstatere at jeg bedre kan lide risengrød.... dog passer klatkagerne bedre i madpakken. Så... både fordele og ulemper..
Jeg tror også de kan blive bedre, hvis man blander lidt frugt i dejen.. f.eks banan eller skallen fra en citron/appelsin

søndag den 5. september 2010

Chili smagedag

Så løb en af årets chili smagedage af staben på gartneri toftegaard. Det var på mange måder en stor oplevelse.
Arrangementet kostede 110 kr. pr. person og inklusive i det var smagsprøver på retter med chili i, alverdens tomater og chilityper.

Det første vi gjorde ved ankomst til arrangementet var at smage på en chilisauce som Chili House, butikken i Studiestræde, havde smagsprøver på. Den var så ondt stærk, at vi der smagte på den allerede på det tidspunkt havde brug for mælk.
Efterfølgende deltog vi i et chili foredrag.
Til foredraget blev det forklaret hvordan chili dyrkes, plejes og hvordan man genkender de stærke sorter.
Jeg vidste f.eks ikke, at hvis man skærer en chili over kan man i midten se om den er stærk. Hvis kødet er orange/gult.. så er den typisk stærk. Og hvis den dufter stærkt så er styrken også stærkere.

Hun fik også beriget os med udtrykket "slæbechili".. det er når man bruger en meget stærk chili til sin ret. F.eks Habernero - så skulle man skære det i små stykker og putte det i et kaffefilter. Derved kan det kommes i retten i kort tid (hun sagde 3 sekunder!) og så tages op igen. Uden problemer med at finde chilien igen.

Vi deltog i tomatsmagningen derefter. Der var en ret lang kø - men derefter var der mange flotte og spændende tomater. De blev smagt og behørigt bedømt.

Fine grønne tomater. Havde dog en lidt bitter skræl.

Gule tomater og røde tomater. De røde var ret gode.
Sjove små tomater

Derefter stod den på chilismagning. Samme regel gjorde sig gældende.
Dog var det godt nok hårdt for såvel smagsløg som mave.
Jeg er stadig lidt ramt af chili-mælke mave... puuuh..
Alt i alt en dejlig dag, med meget sjov og nye oplevelser...

Jeg købte desuden dejlige krydderurter fra deres gårdbutik. En dejlige basilikum - med rigtig flotte stilke. Slet ikke ligesom dem man får i Netto eller hvor man ellers køber den slag.
Og en Mexicansk oregano. Den så rigtig flot ud - og rygtet siger den smager godt ;)


Hvis du har lyst til at prøve det af - så har Toftgaard også arrangementer i de næste weekender.

fredag den 3. september 2010

Chili smagedag på søndag

Først - beklager jeg har været lidt inaktiv de sidste dage.
Jeg har en masse fotos af mad - som jeg bare mangler at lave indlæg til. De kommer forhåbentligt, når jeg lige får tid (det der tid... ) er jo startet på studiet igen efter sommerferien, så er lidt.. overvældet.. ny viden, nye mennesker... dejligt..

På søndag skal jeg til chili smagedag...
http://www.gartneri-toftegaard.dk/main-default.asp

Det koster 110 kr. og indebærer en masse chili og tomatsmagning.. og smagning på nogle retter med disse ingredienser.
Jeg vil huske at tage fotos og sørge for at opdatere bloggen med dem.
Jeg skal afsted med nogle venner - og forventer at der går lidt sport i chili smagningen.. så kommer nok til at få forbrændt tungen undervejs...
Det skal nok blive en god weekend... :)

mandag den 30. august 2010

Tzatziki

Man kan godt nok meget med ganske få ingredienser.

2 agurker
2 fed hvidløg
salt
peber
En bøtte 0,1% græsk yoghurt  

Agurkerne skæres over og midten fjernes. I midten er der meget væske og den kan godt gøre tzatzikien til en noget smattet fornøjelse.
Derefter skæres de i så små stykker man gider. De kan også rives, men igen, så væsker de rigtig meget.








Alle ingredienserne blandes. Hvidløg tilsættes. Husk at selvom det måske ikke smager af så meget nu - så når det har hvilet lidt, så trænger smagen igennem.

Det kan laves på fuldfed yoghurt, så fås en mere cremet tzatziki. Jeg har ofret den fuldendte cremethed på slankealteret - og ud over konsistensen som ikke er perfekt, så synes jeg det smager rigtig godt.

søndag den 29. august 2010

Gulerodssuppe

Okay.. nu hvor jeg har bagt så meget lækkert og frosset ned... så er der ikke mere plads tilbage i fryseren...
I eftersøgningen på noget jeg kunne spise fredag aften - og som ikke var bagværk (indbagte pølser er guf - men det er noget rod hvis ikke man spiser andet), fandt jeg et bundt frosne skrællede gulerødder.
Disse gulerødder blev frosset ned kort før en ferie. Jeg havde næsten en hel pose øko gulerødder og bryder mig ikke om madspild. Så vupti.. på frost med det..










Nu røg de i en gryde, hvor jeg kogte dem længe.. meget længe sammen med lidt vand
Efter en tur med blenderen så det således ud.
Tilsatte masser af mælk (havde noget som var ved at være for gammelt), karry, bulion terninger (grøntsags), paprika, salt, peber, paprika og lidt chili
.
Havde desuden lidt røde peberfrugter som rest. De blev hakket og kogt med den sidste halve times tid.


Her er det endelige resultat.
Desværre blev den lidt grynet. Jeg ved ikke om det er fordi jeg burde have tilsat en anden rodfrugt - f.eks kartoffel eller jordskokke. Eller det er grundet at de har været frosset.
Lidt græskarkerner gjorde gode ting for det sprøde og var et lækkert "pift".

Som gratis ret, en lækker ide..  løste ikke problemet med plads i fryseren, da jeg nu har to fryseposer med suppe.

fredag den 27. august 2010

Stegte fiskefiletter



Jeg har mange livretter, men en klar livret er gratis mad :)
Så da en ven og jeg skule ses - og han så havde købt friske fiskefiletter hos fiskemanden, jamen så var det jo ikke svært at overtale mig til at tilberede den.

Denne gang fik vi kulmulefilet (den med skind på billedet) suppleret op med et par små rødspættefiletter.















Når jeg steger fiskefilleter på panden foretrækker jeg at vende det i mel frem for rasp. Både fordi rasp suger mere smør og fordi jeg synes melet giver et tyndere lag.
Panering
Jeg foretrækker økologisk fuldkornshvedemel. Det giver en "crispy" overflade når det steges.

Kulmulefilet under panering


Kulmulefilet, færdig paneret
Dagens tilbehør var kogte nye kartofler og gulerødder. Det passer meget godt med at når vandet koger, sættes panden med smør over.
De panerede filetter, øverst rødspætte.















Når vandet koger, sættes en pande over med smør på. RIGELIGT smør, som Price vil sige.

Når smøret er bruset af smides filetterne på panden. Jeg startede med rødspætte filetterne. Krydres med salt og peber.
For at teste om smøret er klar kan der lige kastes et par dråber vand på, hvis det sprutter meget, så er panden klar og varm. Det skal sige TSSSCCH når fisken puttes på.



Rødspættefiletter på panden




Kulmulefiletter på panden

Fisken steges til den er fin gyldenbrun.
Melet kan blive helt sprødt hvis det steges ved en god varme og med rigeligt smør.











Som den sidste krone på værket, klippes noget persille fint. Sammen med lidt smør på kartoflerne, så bliver det virkelig dejlig mad.

Tip: tør persillen før du klipper den, så sidder det ikke fast på fingrene når det skal drysse på kartoflerne. 



Dagens pris er gratis (min livret) - eller dvs. det kostede godt 40 min. i køkkenet...