Blåmuslinger med hvidløg

Jeg har ikke tidligere forsøgt mig med muslinger hvis oprindelse ikke var konserves. Derfor var jeg en smule nervøs da jeg skulle lave mad og min ven havde købt friske blåmuslinger fra fiskehandleren.

Det viste sig at være nemmere at arbejde med, end umiddelbart antaget.
Først skulle muslingerne gennemtjekkes. Alle muslinger blev kontrolleret for, om de var lukkede - eller kunne lukke ved et "duk duk" på skallen. Hvis ikke de reagerede, så blev de sorteret fra. Ud af et net, røg der måske 5-10 stykker på den konto.
Derefter blev de skyllede muslinger smidt i en gryde, sammen med 1½ glas hvidvin i bunden af gryden og lidt krydderier (lauerbærblade, peber mv.). Muslingerne blev således dampet i ca. 10 min ved høj varme.

Samtidig blandede jeg smør, hvidløg og rasp. Sådan at det fik en god konsistens, hvor det kunne samles mellem fingrene og formes lidt som en dej.

Muslingerne blev efter dampningen løsnet fra skallerne og lagt tilbage i den ene halvdel. Derefter blev hvidløgsraspen lagt på de enkelte muslinger og det blev gratineret i ovnen til raspen blev gylden og sprød.
Vi spiste dem med kartofler, friskbagt brød og hvidløgssmør.
Jeg er glad for at jeg ikke skulle lugte til mig den aften, men nøj hvor var det godt. Vil dog nok skære lidt ned i hvidløgsmængden en anden gang, for det blev godt nok en smule kradst...