søndag den 22. august 2010

Bacon

Hvad bør man starte en blog om mad med, hvis ikke det er med overvejelser om bacon.
Der er skrevet og sagt meget om bacon - både kloge og dumme ting. Især mænd har det med at udtale sig om bacon... nu vil jeg også.
Alle ved, at når man køber det billige bacon nede i supermarkedet, så får man en våd slasket oplevelse, det er sammenklistret og når det steges bliver det ved med at flyde ud med væske - ikke kun fedt, men også ualmindeligt meget vand.
Det kan undgås helt enkelt... svaret er: Tørsaltet bacon!



Nøj hvor er det godt. Det kommer i hele stykker, så det skal en tur under kniven før brug.
Personligt foretrækker jeg lidt tykke skiver, men det er nemt at skære (også sammenlignet med alm. bacon i et helt stykke) så tynde skiver er nemt lavet.


Ved stegning forsvinder fascinerende lidt af baconskiven, det rynker ikke sammen som billig-bacon eller væsker ud over det hele. Der forsvinder en smule af fedtet, det bliver dejligt sprødt og yderst velsmagende.














Sidst men ikke mindst, så er det ikke dyrt.
Prisen er godt 105 kr. pr. kilo i Brugsen. Sammenlignet med alm. bacon er det selvfølgelig en smule dyrt - men da det ikke svinder ind og virkelig har en fantastisk smag, så synes jeg det er godt givet ud.

Det viste stykke kostede mig 34,50 i Brugsen på Islands Brygge. Brugsen på Islands Brygge er generelt meget velassorteret i gourmet varer, herunder gode pølser og ja.. bacon..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar