søndag den 22. august 2010

Billige grøntsager

Det at finde fornuftige grøntsager til en fornuftig pris, kan godt være rigtig svært. Især hvis både diversitet i grøntsagerne, smag, struktur og kvalitet kommer ind i billedet.
Jeg er ret glad for forskellige frosne grøntsagsblandinger. De kommer især i spil hvis jeg ikke rigtig har tid til at købe, behandle og spise en mængde forskellige grøntsager.
Jeg har relativt ofte single udfordringen med hensyn til madvarer - de bliver hurtigt dårlige, fordi jeg er ene om at spise dem. Og når jeg samtidig ofte spiser hos venner og bekendte (min 2-3 gange ugentligt) - så er der godt nok meget mad som bliver fordærvet og smidt ud. Især grøntsager rammes af det.
Jeg fryser ofte grøntsager ned, men når jeg gør det, synes jeg de mister konsistens mv. så de ofte kun er egnet til supper mv. (i øvrigt heller ikke en dårlig ting).

Grøntsagsblandinger jeg holder særligt af:

LuxusGrønt - Hele Asparges.

Mums... Fordi asparges altid er godt. De kan spises alene, omsvøbt med bacon, som tilbehør til mad (istedet for f.eks kartofler) eller noget helt andet.
Det kan selvfølgelig ikke beskrives som en blanding, da der kun er en slags grøntsager i, men jeg finder dem alligevel værdige til grøntsagsblandingslisten, da jeg virkelig elsker dem
De her kostede 10 kr. i Netto på tilbud. Det er billige, gode grøntsager  og en pose holder til flere måltider.









LuxusGrønt - Asiatisk Wokblanding.

Egentligt er jeg ret glad for alle wokblandinger. De er en god blanding af forskellige grøntsager, egnet både til wok og efter min optik også gode i diverse gryderetter mv. Jeg kan f.eks godt lide at smide en sådan blanding i min lasagne, for at skabe fyld af andet end kødsovs.

Grunden til at lige denne wokblanding bliver fremhævet, er fordi den indeholder ekstra ting som f.eks asparges (der jo lugter lidt af luksus), men også indeholder en lille pose med finthakket hvidløg og en pose med østerssauce. Det betyder at denne wokblanding kan være en hel vegetarisk ret i sig selv, eller ved tilsættelse af en smule kyllingestrimler eller lign. kan blive en spændende asiatisk ret.
Når jeg har lavet blandingen, har jeg dog også tilsat en smule grøn karry og chili - for at få lidt ekstra smag. Blandingen kostede ligesom ovenstående kun 10. kr. på tilbud i Netto.



Symfoni Grøntsagsblanding

Denne blanding er ikke helt så billig. Kan ikke huske prisen, men tror det er del af et 3 for 50 tilbud i Brugsen.
Jeg ved også godt at rosenkål, brokolli og cartotter (små gulerødder som leder tankerne hen på mormors stuvning) ikke er på mode. Alligevel er jeg rigtig glad for lige denne blanding.
Dampet er det rigtig godt, men pas på! Udkogte rosenkål smager og lugter som.. ja.. rosenkål huskes... vammelt og tungt..
Men let dampet eller lynkogt.. mmm.. lidt salt i vandet og som tilbehør til et stykke fisk eller lign.. nom nom nom...
Jeg plejer at smide lidt af blandingen  i en gryde med vand sammen med lidt salt og så lade det koge op. Så snart vandet koger, hælder jeg det fra - og har grøntsager som er varme uden at være vamle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar