fredag den 24. september 2010

Lagkage

En meget nær ven havde fødselsdag i går. Derfor var der et lille gæstebud og jeg stod blandt andet for en lækker lagkage.
For at gøre den rigtig god har jeg lavet cremen selv.


En halv liter fløde og 500 gr. chokolade.
Jeg brugte halv lys og halv mørk chokolade og egentligt ikke af særlig høj kvalitet.
Fløden hældes i en tykbundet gryde og under omrøring knækkes chokoladen i.
Det skal varmes op til det lige når at koge.
Derefter stilles det på køl natten over.
Det kan også lavet nogle dage før, da holdbarheden er fin når fløden har været kogt op.





Samtidig med at jeg lavede chokoladecremen, lavede jeg forberedelsen til hindbærcremen.
Godt 500 gr. frosne økologiske hindbær og en vanillestang i en gryde.
Vanillestangen blev først skåret over på langs og grynene taget ud og puttet i hindbærkompotet sammen med selve stænglerne.
Jeg lod det stå og simre på komfuret i godt 3 timer, til det kogte ind til en konsistens der mindede om marmelade.
Efter at have fjerne vanillestænglerne fra kompotet blev det hældt i en plastpose og røg på køl - ind til chokoladen.
Grunden til brugen af plastposer til køl af ingredienser, var at jeg skulle have det med hjem til min ven, hvor selve kagen skulle lægges sammen.

Dag 2 - spisedag :)
Lagkagebundene stænkes med Bailey. Det kan også gøres med andet, men det er vældig godt med noget saft.


Hindbærkompotet blandes med flormelis. På den måde blev det jævnet og ikke for flydende. Samtidig blev det sødet lidt.
Derefter piskede jeg en halv liter flødeskum. Jeg blandede det jævnede kompot i flødeskummet. Det blev virkelig virkelig godt. Namme nam.. se billedet.. syrligt, frisk og flødeskum.. mmmm




Chokoladecremen var blevet lidt mere kompakt end planen var, så  tog halvdelen fra og smed i fryseren til senere brug. Og den anden halvdel blev blandet med piskefløde indtil det fik en cremet konsistens.

For at skabe "crunch" i kagen lavede jeg mandelkrokant. Mandler, smuttede og hakkede, blev ristet let på panden i lidt sukker. Derved kom der knas i kagen.
Dertil nogle virkelig gode pærer, i meget fine stykker. Så der kom frugtsmag :) det gik virkelig godt sammen med hindbær og chokolade.


Lag:
Nederst - bund med Bailey stænk
Chokolade creme
Mandelkrokant
Hindbærskum
Midterste bund - med Bailey stænk
Chokoladecreme
Pærer
Øverste bund - med Bailey stænk
Øverst udrullet marcipan - rullet med flormelis så den blev mere fleksibel.

Pynten er ikke så imponerende - har ligget syg nogle dage, så overskuddet til det ekstraordinære var ikke rigtig til stede.
Kagen derimod -den fik hurtigt ben at gå på


Næste  gang tror jeg at jeg vil forsøge med noget mocca creme. Der findes jo ikke kager som tager skade af kaffe :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar